Jenna Bagge fik sød gave af veninden Mille Funk
De professionelle dansere Jenna Bagge og Mille Funk er ikke kun konkurrenter i ”Vild med dans”, men også nære veninder.
Derfor betød det ekstra meget for 31-årige Jenna, at hun bar et helt specielt par øreringe under dansen med kokken Umut Sakarya.
- De er fra Mille (Funk, red.), som er min bedste veninde. Hun har købt dem til mig, fordi de passede til kjolen, så de er en gave og betyder rigtig meget, fortalte Jenna Bagge til BILLED-BLADET med et stort smil.
Øreringene matchede kjolen
Øreringene er små, røde kirsebær og matchede derfor kjolen, som også var prydet med kirsebær.
- Jeg er meget glad for dem, og det betyder ekstra meget, når de er fra Mille. Hun er virkelig sød, lød det fra Jenna Bagge.
Mille fører over Jenna
28-årige Mille Funk har den tidligere bokser Mikkel Kessler som partner i ”Vild med dans”.
Parret fik samlet set karakteren 8 for deres vals, mens Jenna Bagge og Umut Sakarya måtte nøjes med det halve for deres jive.