22. sep. 2019
Af Malan Joensen

Prinsesse Märtha Louise har fødselsdag: Sådan bliver hun hyldet af kæresten

Prinsesse Märtha Louise og Shaman Durek.
Prinsesse Märtha Louise og Shaman Durek.
Foto: Birger Storm
Søndag fylder prinsesse Märtha Louise 48 år.

Den norske prinsesse Märtha Louise kan søndag fejre sin 48-års fødselsdag.

Selv om gratulationerne til prinsessen strømmer ind i tusindtal på det norske kongehus' sociale medier, er der sandsynligvis en særlig hilsen, der især varmer Märtha Louises hjerte.

Hendes kæreste Shaman Durek har skrevet en fantastisk kærlighedserklæring til prinsessen på sin instagram-profil.

I den rørende hilsen betegner han prinsesse Märtha Louise som sin gudinde, lærerinde og bedste ven.

Shaman Durek takker også norske kong Harald og dronning Sonja for at bringe Märtha Louise til verden, og han slutter af med at skrive, at han er taknemmelig for hver eneste dag, han har sammen med prinsessen.

BILLED-BLADET ønsker stort tillykke med fødselsdagen!

Læs mere om: