Teitur fra Toppen af Poppen: Sang for Mary og Frederik
I "Toppen af Poppen" som sendes på TV2, har seerne fået et indblik i, hvordan den dygtige Teitur fortolker de andre kunstneres sange.
Man er ikke et sekund i tvivl om at han kan noget med musik.
Teitur optrådte for Kronprinsparret
I programmets syvende afsnit er Teitur hovedperson, og der ser man ham optræde for de kongelige.
Tilbage i 2004, til folkefest i Århus fik han æren af at optræde for kronprins Frederik og kronprinsesse Mary.
- Jeg anede ikke, hvordan det ville være at spille for dem, men det føltes godt. Jeg kunne i hvert fald mærke, at de hørte efter, sagde Teitur dengang til Jyllands-posten.
Ifølge Jyllands-posten fik Teiturs sang dengang store smil frem på både kronprins Frederik og kronprinsesse Marys læber.
I 2014 fik han overrakt en pris fra Prinsgemalens fond.
Du kan se Teitur som hovedperson i aftenens afsnit af "Toppen af poppen", der bliver vist på TV 2 kl. 20.