25. sep. 2019
Af Marianne Singer

Prins Harry og Meghan viste lille Archie frem

hertuginde meghan
Prins Harry og hertuginde Meghan med lille Archie.
Foto: Mega
En stolt prins Harry havde sammen med hustruen, hertuginde Meghan, for første gang deres søn Archie på fire måneder med på en officiel opgave.

Lille Archie Harrison fik smilene frem hos alle omkring sig, da hans forældre, prins Harry og hertuginde Meghan, for første gang havde ham med på en officiel opgave på tredjedagen af deres store Afrika-tur.

Det var i forbindelse med et hyggelig og afslappet møde med nobelprismodtageren ærkebiskop Desmond Tutu, 87, og hans datter Thandeka Tutu Gxashe, at Archie charmerede med sine store brune øjne og runde kinder.

Tryg i mors arme

Under mødet havde hertuginde Meghan parrets fire måneder gamle søn trygt siddende i sine arme og det så ud til at passe den lille dreng rigtig godt.

Ihvertfald så Archie både glad og livlig ud, mens han sad tæt på sin mor og far i sofaen.

Archie var sødt klædt i lyseblå bukser og en hvid trøje.

Archie på sin første officielle opgave:

https://imgix.billedbladet.dk/shutterstock_editorial_10423641x.jpg
Foto: Mega

Læs mere om: