29. sep. 2019
Af Helle Skram de Fries

Neel Rønholt efter succes i Vild med dans: Jeg slap kontrollen

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/neel_0.jpg
Foto: Hanne Juul
Det lykkedes skuespiller Neel Rønholt at slippe kontrollen og give sig hen i dansen, og det gav hende sammen med dansepartneren Michael Olesen en flot førsteplads.

Skuespiller Neel Rønholt erkender, at hun har et stort kontrolgén. Hun har dog også erkendt, at deltagelsen i "Vild med dans" kræver, at hun slipper kontrollen og giver sig hen i dansens univers.

- Jeg gav bare slip og dansede, fortalte Neel Rønholt til BILLED-BLADET, efter hun og dansepartneren Michael Olesen havde imponeret dommere, publikum og seere med en flot jive til filmmusik fra Flashdance.

I små shorts med pailletter

- Jeg prøvede jo også at kopiere tøjstilen fra Flashdance og synes godt nok, det ikke var så meget tøj, jeg havde på. Men jeg synes faktisk, det er ret flot alligevel, grinede Neel Rønholt, der var i små shorts med pailletter og lange over-knee-strømper.

https://imgix.billedbladet.dk/neel2.jpg
Foto: Hanne Juul

Skuffede døtre med outfittet

- Måske er mine døtre derhjemme skuffede over, at jeg ikke var i en flot dansekjole, men det kommer - forhåbentlig - senere, hvis vi får lov til at bliver i programmet.

Med en fornem førsteplads er der meget, der tyder på, dét ønske går i opfyldelse. Og i program fire er Neel Rønholt og Michael Olesen sikret en plads, da de gik direkte videre.

Se alle de flotte kjoler i program 3 i galleriet herunder:

GALLERI: Vild med dans kjoler i program 3 2019

Læs mere om: