6. okt. 2019
Af Lisbeth Grube

Molly Egelind lancerer strikkekollektion

Molly Egelind.
Molly Egelind.
Foto: Mayflower
Skuespilleren Molly Egelind slapper af, når hun strikker. Nu har hun udviklet sin egen garn- og strikkekollektion.

Molly Egelind er et hit på scenen, og hun er også ferm på fingrene. Den 31-årige skuespiller elsker at strikke, og nu lancerer hun sin helt egen garn- og strikkekollektion.

- Når først man har lært at strikke ret og vrang, er man ikke langt fra en færdig trøje, siger Molly i en pressemeddelelse.

Skuespilleren samarbejder med garnhuset Mayflower og har lavet en kollektion, så alle kan være med - både nybegyndere og de mere øvede.

Samtidig med de nye strikkeopskrifter lanceres en helt ny garnkvalitet kaldet ”Molly”.

Strik er Mollys frirum

Flere strikkedesigns er allerede på tegnebrættet fra Molly, som nyder at have strikkepindene ved hånden.

- Strik er for mig et lille frirum, jeg kan have med overalt. En hobby, der både taler til min kreativitet, og som kan skabe små lommer af ro og nærvær i en travl hverdag, siger Molly Egelind.

https://imgix.billedbladet.dk/molly_0.jpg
Foto: Mayflower

Læs mere om: