11. okt. 2019
Af Lene Skriver Bak
Derfor har Sarah Grünewald klap for øjet
Sarah Grünewald.
Foto: Thomas Laursen
Sarah Grünewald har indtaget "Vild med dans"-studiet med klap for det ene øje.
Sarah Grünewald er smuk som en gudinde, når hun indtager "Vild med dans"-studiet.
Også denne fredag, hvor den populære værts outfit dog har en særlig detalje; en klap for øjet.
Og det er der en helt særlig grund til.
Sarah Grünewald har lidt af bygkorn siden hun var en lille pige og i denne uge er hun blevet ramt igen.
Hele tre-fire bygkorn sidder i det ene øje og det er så ømt og medtaget, at tv-værten ikke kunne holde ud at have make-up på.
- Det har givet mig mulighed for at hylde Madonna. Tak for klap, sagde værten direkte til kameraet efter aftenens første dans.