23. okt. 2019
Af Helle Skram de Fries

Christiane Schaumburg-Müller skilt

Christiane Schaumburg-Müller og Liam O'Connor.
Christiane Schaumburg-Müller og Liam O'Connor.
Foto: Krestine Havemann
Deres ægteskab har tidligere været på prøve, men nu bekræfter "Vild med dans"-værten Christiane Schaumburg-Müller, at hun og Liam O'Connor ikke længere danner par.

De blev kærester i 2008, og i 2012 blev de gift ved et storstilet bryllup på Valdemar Slot på Tåsinge.

Men nu er forholdet slut, fortæller "Vild med dans"-værten til ugebladet Her & Nu.

Alle har det godt

Overfor BILLED-BLADET bekræfter Christiane Schaumburg-Müller bruddet.

- Det er lang tid siden, og vi har i fred og ro haft tid til at bearbejde det hele. Det fungerer godt for os, og vi har verdens dejligste dreng sammen. Alle har det godt, fortæller "Vild med dans"-værten, der sammen med Liam O'Connor har sønnen Constantin, som fyldte tre år den 25. september.

Værtsjob på Det Kongelige Teater

Christiane Schaumburg-Müller kan hver fredag ses i "Vild med dans", hvor hun er vært sammen med Sarah Grünewald.

Fredag den 25. oktober skal de to værter tage imod på Det Kongelige Teater til "Vild med dans" knækker cancer.

https://imgix.billedbladet.dk/20191018_hjp5637aa.jpg
Foto: Hanne Juul

Læs mere om: