Nikolaj Lie Kaas om ny film: Det var sindssygt udfordrende
Den 30. oktober var der premiere på Rocket Road Pictures’ nye film "Kollision".
Det hele gik i luften i en af Københavns store biografer, Imperial.
I filmens hovedroller ses stjernerne Nikolaj Lie Kaas og Cecilie Stenspil.
Nikolaj Lie Kaas: Det var sindssygt udfordrende
Nikolaj Lie Kaas har senest hittet i krimifilmen "Journal 64" om Afdeling Q, og Cecilie Stenspil er et velkendt ansigt i TV2-serien "Badehotellet" og har også medvirket i den internationale tv-serie "Straight Forward".
På rollelisten til "Kollision" findes bl.a. også Tommy Kenter, Henning Jensen, Bodil Jørgensen, Charlotte Munck og Sebastian Jessen.
- Det var sjovt at spille rollen, men også sindssygt udfordrende, fordi jeg skulle bruge de helt store følelser i filmen, fortalte Nikolaj Lie Kaas til gallapremieren på "Kollision".
Stjernespækket drama
Den mildest talt meget stjernespækkede film handler sig om et sandt familiedrama baseret på virkelige hændelser.
Ægteparret Leo og Olivia, spillet af Kaas og Stenspil, kastes pludselig ud i en voldsom krise. Dette resulterer i splittelse af deres familie, og især deres niårige datter Liv, spillet af Karla Wienberg Avaz, rammes hårdt af forældrenes krise.
Filmen er produceret af Rocket Road Pictures med støtte fra Det Danske Filminstitut, Den Vestdanske Filmpulje og bliver distribueret af Nordisk Film Distribution.
Masser af kendte til premierefest
Det er igen den anmelderroste trio Avaz-brødrene, der har indtaget rollerne som henholdsvis instruktør, manuskriptforfatter og producent. De står også bag biografsuccesen "Mens vi lever" fra 2017.
Filmen, som de bærende skuespillere allerede har set ovre i Aarhus, har biografpremiere i 122 biografer i Danmark torsdag den 31. oktober 2019.
Med til premieren i København var bl.a. også, skuespiller Robert Hansen, model Oscar Bjerrehus, skuespiller Simon Stenspil, skuespiller Anna Stokholm og tv-vært Lisbeth Østergaard.