VIDEO: Coco O og Morten Kjeldgaard: Vi vil savne Mikkel og Mille
De var jublende glade over at gå videre efter at måtte danse deres sensuelle rumba en ekstra gang i omdans mod Mikkel Kessler og Mille Funk.
Med en samlet dommerkarakter på 34, lå parret ellers på en tredjeplads ud af de seks deltagende par.
Alligevel røg de efter sms-afstemningen i omdans mod Mikkel Kessler og Mille Funk.
Spænding og glæde
Lige så stor som spændingen var glæden hos Coco O og Morten Kjeldgaard over at gå videre efter omdansen.
Men oveni glæden var også en lidt trist følelse, fordi de nu må undvære to gode "Vild med dans"-venner, som de plejer at møde hver dag i træninglokalet.
Herlig stemning
Til træningen har Mikkel Kessler og Mille Funk nemlig været med til at skabe en herlig stemning.
Se vidoen herover, hvor BILLED-BLADET mødte Coco O og Morten Kjeldgaard lige efter showet fredag 8. november.