11. nov. 2019
Af Ulrik Ulriksen

VIDEO: Kronprinsesse Mary dansede stammedans

I to dage i denne uge deltager kronprinsesse Mary i vigtigt topmøde i Kenya i Afrika. Her kan du nyde et gensyn med kronprinsessen på arbejdsturen til Kenya for et år siden. Ved den lejlighed fik Mary en skøn oplevelse i en landsby.

Kronprinsesse Mary deltager i topmødet Nairobi Summit i Kenyas hovedstad Nairobi tirsdag den 12. og onsdag den 13. november.

Nairobi-topmødet markerer 25-året for 179 landes vedtagelse af Kairo-handlingsplanen i 1994. Handlingsplanen gav kvinder og pigers ret til at bestemme over egen krop forrang over befolkningskontrol og begrænsning af fødselstal.

Tilbage i Kenya

For et år siden var kronprinsesse Mary også på arbejdstur til Kenya.

Kvinders og pigers rettigheder var på dagsordenen både under møder i Nairobi og på feltbesøg til landområderne udenfor hovedstaden.

Kronprinsessen i skøn stammedans

Under et besøg i en landsby et godt stykke væk fra Nairobi fik kronprinsessen flere fine gaver og dansede stammedans med de lokale.

Her kan du nyde et gensyn med Mary og de dansende og syngende kenyanske kvinder.

https://imgix.billedbladet.dk/kongeligtguldnummer2019_4.jpg

Læs mere om: