Prinsesse Isabella og prinsesse Josephine elsker denne hobby
Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik elsker at være sammen med deres fire børn prins Christian, prinsesse Isabella samt tvillingerne prinsesse Josephine og prins Vincent.
Når kronprinsfamilien har fri, er der mulighed for at dyrke aktiviteter i det fri. En hobby, som hele familien elsker, er ridning.
Kronprinsfamilien til hest
Både Mary og Frederik og alle børnene har det godt på hesteryg, men det er især prinsesse Isabella og prinsesse Josephine, der elsker at komme i sadlen og trave afsted på deres heste.
Royale rideture i Gråsten
Særligt i Gråsten om sommeren er der fuld fokus på ridning, og både kronprinsparret og børnene er i løbet af sommerferen i Sønderjylland meget i det lokale ridecenter ved Gråsten Slot. Her er deres heste opstaldet, og derfra rider familien ture i de omkringliggende skove.
Glade for rytteroptog
Kronprinsesse Mary har altid været vild med heste, og måske har det smittet af på hendes døtre.
Mary, Isabella og Josephine har gennem årene været meget glade for at være med til at tage imod Gråsten Ringriderforenings store rytteroptog, der hver sommer rider forbi Gråsten Slot for at hilse på de kongelige sommergæster.
Helt ny ridebane
I BILLED-BLADET nr. 47 kan du læse om kronprinsfamiliens nye ridebane, der helt sikkert bliver et hit. Ridebanen er placeret et sted med en speciel betydning for Mary og Frederik og deres børn.
I Danmarks Royale Ugeblad fortæller dronning Margrethe også om sine private juleplaner med den nærmeste familie.