KÆMPE OVERRASKELSE: Mary og Frederik kan juble over ny vild rekord
Da kronprinsfamiliens fire børn Christian, Isabella, Josephine og Vincent løb Royal Run One Mile sidste år og kom i mål ved Amalienborg Slotsplads, var det i personlige rekordtider.
Ny royal rekord
Nu kan kronprinsparret og deres børn, der sandsynligvis alle er med til Royal Run 2020, glæde sig over en ny rekord.
Således er tilmeldingen til årets udgave af den kongelige motionsfest gået helt amok.
Især i Sønderjylland, hvor der er udsolgt.
Udsolgt efter tre dage
Der blev sat en rekord i Royal Run-regi, da der torsdag aften blev meldt udsolgt til Royal Run Sønderjylland efter blot tre dage. Det melder Royal Runs hjemmeside.
Torsdag aften den 21. november klokken lidt over syv blev det sidste startnummer til Royal Run Sønderjylland solgt, og dermed er knap 17.000 deltagere allerede nu klar til den store folkefest, der finder sted 1. juni 2020 i Sønderborg, hvor kronprinsen vil være til stede.
Imponerende opbakning
Det hidtil hurtigste Royal Run-salg skete i forbindelse med tilmeldingen til Royal Run 2019, hvor der med 16.000 tilmeldte blev udsolgt i Aarhus på 15 dage.
Dermed er 16.754 startnumre på mindre end tre døgn ny rekord.
-Det er meget overraskende, at der allerede er udsolgt i Sønderjylland.
Vi havde ikke i vores vildeste fantasi forventet, at det ville gå så hurtigt, lyder det fra Søren Brixen, direktør i DGI og medlem af Royal Runs styregruppe.
-Der er en imponerende opbakning i Sønderjylland - og den er måske hjulpet på vej af genforeningsåret, som også markeres i forbindelse med Royal Run, siger Søren Brixen.
Mary og børnene på banen
Også i Aalborg, Odense, København og på Bornholm har mange meldt sig til løbet, og det ventes, at flere end sidste års 82.000 deltagere er med til Royal Run 2020.
Kronprinsesse Mary løber i Aalborg, mens det er meget sandsynligt, at børnene Christian, Isabella, Josephine og Vincent ligesom i 2018 og 2019 også i 2020 løber børne-Royal Run i København.