3. dec. 2019
Af Ulrik Ulriksen

Kronprinsesse Mary på vigtig mission med ny makker

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/20191202_han1589_1.jpg
Foto: Hanne Juul
To er bedre end én. Sådan er det også, når det gælder om at repræsentere Danmark optimalt på den helt store scene. Kronprinsesse Mary er i øjeblikket på mission med en stærk ny makker.

Kronprinsesse Mary er på arbejdsrejse i Indonesien, hvor seksuel og reproduktiv sundhed og kvinders rettigheder samt markeringen af 70-året for dansk-indonesiske diplomatiske forbindelser er på programmet.

Mary er sammen med udviklingsminister Rasmus Prehn frontfigurer for Danmark i Indonesien.

Mary og ministeren

Minister Prehn er en forholdsvis ny makker for Mary, og det er første gang, at kronprinsessen på denne måde arbejder sammen med Prehn på en så forskelligartet og tæt pakket arbejdstur.

Tidligere har Mary og ministeren været i Kenya til topmødet Nairobi Summit.

Godt samarbejde

Dette vigtige møde var dog en helt anden type opgave end den, kronprinsessen og udviklingsministeren i Indonesien har løst så fint indtil videre.

Samarbejdet er godt, og kemien de to imellem er også fin.

Det var til at se, da de to var på scenen i Jakarta til en stor dansk-indonesisk begivenhed.

https://imgix.billedbladet.dk/20191202_han1811.jpg
Foto: Hanne Juul

Udfordrende fotosession

Til en fotosession stod både Mary og Rasmus Prehn med et lokalt barn i favnen.

Kronprinsessen klarede sig fint, og Rasmus Prehn gjorde det også godt, men alligevel så den lille pige på hans arm en lille smule sammenbidt ud.

Glad igen

Det fik kronprinsessen til at bakke ministeren op med børnepasningen, og så endte alt godt.

Læs mere om: