Dem mistede vi i 2019
Ole Stephensen smiler ikke længere til os med et lunt glimt i øjet. Danmark vågnede en februarmorgen op til nyheden om hans pludselige og helt uventede død. Den folkekære tv-vært, journalist, politiker og skuespiller i "Walter & Carlo"-filmene blev kun 63 år. Han var en af de store, der forsvandt i 2019.
BILLED-BLADET bringer i denne uge mindetekster om alle de kendte, som gik bort i det forgangne år.
Kendte og savnede
Jane Aamund har skrevet sin sidste underholdende roman. Lars Larsen har solgt sin sidste dyne. Jesper Langberg har oplevet sit sidste tæppefald, først på scenen og nu også i livet. Master Fatman, alias Morten Lindberg, har for sidste gang spredt kærlig karma. Og mange, mange flere har forladt os.
Læs om dem alle sammen i det nyeste nummer af BILLED-BLADET, som kan købes fra torsdag den 5. december.