Han lægger stemme til Tinka og Kongespillet: Her er skuespilleren bag
”Tinka og Kongespillet” er allerede blevet en succes, og over en million følger hver dag med i julekalenderen.
Derfor er der også mange, der har helt styr på, hvem Tinka, Lasse, Fileas og Grot er.
Ukendt julekalenderstjerne
Men der er også én med, som de færreste sikkert vil forbinde med julekalenderen.
Hvert afsnit af ”Tinka og Kongespillet" bliver nemlig indledt af en fortæller, der med sin stemme sørger for, at man kommer i den helt rette juletsemning.
Det er skuespilleren Kasper Leisner, der i hvert afsnit fortæller, hvad der er sket siden sidst i ”Tinka og ”Kongespillet”. Det samme gjorde han i ”Tinkas Juleeventyr" i 2017.
Kasper Leisner som Frederik IX
Kasper Leisner er 44 år, og han har arbejdet på både teateret og med film og tv.
Han har blandt andet medvirket i tv-serierne ”Anna Pihl”, ”Bedrag” og ”Kriger” samt filmene ”Så længe jeg lever” og ”Spies og Glistrup”.
I begyndelsen af det nye år er Kasper Leisner igen på skærmen, når han skal portrættere selveste Frederik den 9.
1. januar er der premiere på DR’s nye serie, ”Frederik IX”, og Kasper Leisner skal spille dronning Margrethes far i perioden 1947-1972.
Skuespilleren med den karakteristiske dybe stemme er også ofte benyttet i tegnefilm og til at speake reklamer.