Årgang 0 er tilbage: Her er premieredatoen
Endnu et nyt år begynder snart, og det har i mange år også betydet, at man på TV 2 har kunnet se nye ”Årgang 0”-programmer med Stephanie, Rachel, Emma og Christian.
I januar 2019 blev de sidste programmer sendt, men heldigvis er det endnu ikke helt slut med at følge de skønne unge mennesker.
Årgang 0: Dejlige gensyn og nye klip
Til januar bliver der nemlig sendt fire nye portrætprogrammer om Stephanie, Rachel, Emma og Christian.
I disse programmer vil der både være dejlige gensyn med klip fra de mange år, der er gået med ”Årgang 0”. Men man kan også glæde sig til nye klip med de unge mennesker.
Stephanie er første hovedperson
Det første af de fire nye portrætprogrammer bliver sendt den 9. januar på TV 2, og første hovedperson er Stephanie Siguenza.
Her kan man blandt andet glæde sig til at komme med til hendes studenterfest, og af programomtalen fremgår det også, at hun i udsendelsen mindes sin opvækst, som blandt andet var præget af mange omvæltninger og flytninger. Stephanie Siguenza lærte tidligt at påtage sig et ansvar ikke bare for sine forældre, men også for sine mange søskende. Det kommer til at præge hende dybt.
Se eller gense også de herlige billeder fra de mange år med "Årgang 0" i galleriet herunder.