Dronningen omtalte stolt familien i nytårstalen
Dronning Margrethe lagde i sin 48. nytårstale ikke skjul på, hvor meget familien betyder, og hvordan hun dagligt glædes over sin store familie. Således var dronningen i år mere privat end tidligere, da hun ærligt sagde:
- Hver dag gør min store familie mig glad og stolt. Kronprinsen og Kronprinsessen har nok at bestille, og samtidig formår de at skabe et varmt hjem om deres fire børn.
Prins Joachim og Prinsesse Marie med deres to børn er i Paris, hvor Prins Joachim efteruddanner sig ved det franske militærakademi. Samtidig har jeg nydt at kunne følge hans fortællinger om Danmarks historie på fjernsynet. Det tænkte jeg nok, at han ville være god til, sagde dronningen med slet skjult stolthed over sønnens tv-succes, Prins Joachim fortæller.
Dronningen leverede også en anden privat nyhed i nytårstalen.
- I det nye år skal Prins Christian konfirmeres. Han bliver snart en ung mand og har livet foran sig. Selv har jeg rund fødselsdag. Jeg har mange år bag mig, smilede dronninge og sagde så
- Jeg er taknemmelig for alt, hvad årene bringer mig, og for al den varme, som jeg og hele min familie stadig bliver mødt med. Det både inspirerer os og forpligter os.