Dronning Margrethe skal igen i år på sommertogt med Kongeskibet Dannebrog og sommertogtet kommer til at foregå i en by, som dronningen kender vældig godt, omend det er første gang hun ankommer til byen på sommertogt.
Dronning Margrethe skal igen i år på sommertogt med kongeskibet Dannebrog, og det kommer til at ske 5.-6. juni.
Turen går til "Smilets By" Aarhus og selvom det er en by, dronning Margrethe kender vældig godt og tit og ofte opholder sig i, når hun tager ophold på Marseligborg Slot, så er det første gang, dronningen modtages i byen som del af et sommertogt med kongeskibet Dannebrog.
Læs også
Dronningen åbnede Aarhus Festuge
Dronnigens sommertogt til Aarhus, der strækker sig over to dage, kommer også til at blive en fejring af dronningens 80 års fødselsdag. Det giver borgerne i Aarhus og omegn mulighed for at fejre majestæten, for dronningen vil blive modtaget officielt på byens rådhus. Her vil dronningen blive fejret og hyldet og komme ud på rådhusets balkon - præcis, som det skete for fem år siden, da dronningens 75-åris fødselsdag blev festligt markeret i byen. Også om eftermiddagen efter dronningens ankomst til Havnepladsen vil der være fejring i Mindeparken, hvor dronningen er midtpunkt ved forskellige aktiviteter, og her vil der være åbent for offentligheden, så alle kan deltage i fejringen af majestæten og gøre hendes officielle besøg i Aarhus helt uforglemmeligt.