25. jan. 2020
Af Laura Dalgård Hansen

Landmand søger kærlighed: Jack og Bente vinder helt særlig pris

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/jackbentetop.jpg
Foto: Søren Lamberth
Ved årets Reality Awards var der glædeligt gensyn med flere deltagere fra "Landmand søger kærlighed", og ved showet vandt Jack og Bente prisen for Årets bedste scoring.

I ”Landmand søger kærlighed” opstod der sød musik mellem Jack og Bente, men kærligheden mellem de to varede desværre ikke ved.

De to mødes dog stadig en gang imellem, og for nylig var de også til fest i hinandens selskab.

Jack har fået så meget kærlighed

Sammen med en række andre modige landmænd og deres kvindelige bejlere var de nemlig til Reality Awards i København.

Til prisfesten var Jack og Bente nomineret i hele to kategorier.

Den ene var for Årets bedste øjeblik, mens den anden var i kategorien Årets bedste scoring. Og i sidstnævnte endte de med at hive prisen hjem, og det var de glade for, selvom de ikke længere danner par.

Hverken Jack eller Bente har fundet en kæreste, siden de var med i "Landmand søger kærlighed", men Jack har alligevel fået en masse ud af at være med.

- Jeg har fået så meget kærlighed fra den danske befolkning. Jeg nyder hver dag, og alle de smil og al den glæde, jeg får, fortalte den altid smilende landmand.

https://imgix.billedbladet.dk/jackbente3dm.jpg
Foto: Dan Mariegaard
https://imgix.billedbladet.dk/jackbente2.jpg
Foto: Søren Lamberth

Jack og Bente var tydeligvis begejstrede for at vinde prisen i kategorien Årets bedste scoring.

Læs mere om: