Læs også
Prinsesse Estelle kvæstet på ferie
Prinsesse Estelle, 7, kom slemt til skade på familiens skiferie i Alperne for en måneds tid siden.
Hoffet fortalte, at kronprinsesse Victorias datter havde brækket det ene ben efter et fald, og at benet derfor skulle i gips.
Svensk Damtidning har nu nyt om prinsessens tilstand:
- Prinsesse Estelle har det efter omstændighederne godt. Det var planen, at gipsen skulle sidde på i fire uger, og jeg har ikke nogen information om, at det skulle være blevet ændret, fortæller hoffets informationschef Margareta Thorgren.
Informationschefen tilføjer, at prinsesse Estelle går i skole som sædvanligt, men behøver lidt ekstra hjælp, fordi hun går med krykker.