SE BILLEDERNE: Glad prins William spiller bingo med skolebørn
Prins William besøgte torsdag Springwell Park Community Primary School i Everton.
Prinsen havde selskab af den populære Everton FC-spiller Jordan Pickford.
Makkerparret besøgte skolen i forbindelse med prins Williams besøg hos fodboldklubben Evertons officielle velgørenhedsprojekt, Everton in the Community.
På skolen blev prins William og Jordan Pickford udfordret til en omgang "emolji bingo" af skolebørnene.
Emolji'er er de små ikoner, de fleste smartphones kan lave, som man kan sende i sms'er eller bruge på de sociale medier. Det kan for eksempel være smiley'er, små hjerter, flag, blomster, madvarer eller meget, meget andet.
Børnene og velgørenhedsprojektet fik besøg af prins William som et led i Heads Up-kampagnen.
Kampagnen, som prins William selv står i spidsen for, er et samarbejde mellem Heads Together-organisationen, som prins William står bag sammen med hertuginde Kate, prins Harry og hertuginde Megan, og det engelske fodboldforbund, The Football Association (FA).
Målet med kampagnen er bruge fodbolds popularitet og bevågenhed til at minde alle om, at alle mennesker har en mental sundhed, der er mindst lige så vigtig som vores fysiske sundhed.