31. jan. 2020
Af Marianne Singer

Prinsesse Marie kom med kæk bemærkning

prinsesse marie
Prinsesse Marie.
Foto: Ritzau Scanpix
Prinsesse Marie sørgede for god stemning, da hun var æresgæst ved åbningen af en ny dansk kunstudstilling i den franske hovedstad.

− Gad vide, hvad der sker, hvis jeg kysser den? lød det med et glimt i øjet fra prinsesse Marie, da hun kiggede på en skulptur af en frø under åbningen af en kunstudstilling i Paris.

Med den søde hentydning til det kendte eventyr, hvor prinsessens kys forvandler frøen til en smuk prins, fik prinsesse Marie grinet frem hos alle omkring sig.

https://imgix.billedbladet.dk/20200128-172123-5_33mb-1.jpg
Prinsesse Marie nærstuderer den flotte skulptur, der forestiller en frø.
Foto: Ritzau Scanpix

Æresgæst ved åbning

Prinsesse Marie var inviteret med som æresgæst ved åbningen af udstillingen "Les Contes Étranges de N.H. Jacobsen, un Danois à Paris" (på dansk ”Sære fortællinger af N.H. Jacobsen, en dansker i Paris”) på Musée Bourdelle.

Her kan man indtil den 31. maj beundre værker af den kendte danske billedhugger Niels Hansen Jacobsen, der selv levede i Paris fra 1892 til 1902.

Nærstuderede skulpturer

Det kongelige besøg på museet varede knap en time.

Undervejs gav prinsesse Marie sig god tid til at nærstudere de mange fascinerende kunstværker.

Besøgt flere arrangementer

Besøget var prinsesse Maries anden officielle opgave i denne måned, efter at hun den 1. januar strålede ved årets nytårskur på Amalienborg.

Derudover har hun sammen med prins Joachim deltaget i flere uofficielle arrangementer i Frankrig.

Størstedelen af N.H. Jacobsens værker er udlånt af Vejen Kunstmuseum, og udstillingen på Bourdelle er en del af Det Internationale Kulturpanels satsning i Frankrig 2017-2020.

Læs mere om: