1. feb. 2020
Af af

Prins Nikolai fik familiebesøg under modeshow

prins Nikolai
Prins Nikolai.
Foto: Mega
Der sad verdensstjerner på første række, da prins Nikolai gik model for Dior Homme i Paris. Men det var nogle helt andre gæster, der denne gang fangede hans opmærksomhed.

Prins Nikolai er efterhånden en rutineret model, der har været på catwalken adskillige gange.

Men det var uden tvivl noget helt særligt for den unge prins, da prins Joachim og prinsesse Marie forleden så ham gå model for verdens største modehus, Dior.

Første gang

Det var nemlig første gang, at prins Joachim og prinsesse Marie havde lejlighed til at se prins Joachim og grevinde Alexandras ældste søn i aktion på catwalken.

https://imgix.billedbladet.dk/20191008_hjp4137.jpg
Foto: Hanne Juul

Prinsesse Marie og prins Joachim under et erhversfremstød i Paris sidste år.

Blandt gæsterne på første række sad også verdensstjerner som Victoria og David Beckham med sønnen Brooklyn, topmodellen Kate Moss og hendes datter, Lila Grace.

Stjal billedet

Prins Joachim og prinsesse Marie må have været ekstremt stolte over at se prins Nikolai stjæle billedet til Dior Hommes modeshow, da designeren Kim Jones viste sin nyeste herrekollektion i en specialbygget pavillon midt på Concorde-pladsen i centrum af Paris.

https://imgix.billedbladet.dk/dior_mfw_20_200-1.jpg
Prins Nikolai på catwalken i Paris.
Foto: Mega

Prins Nikolai var nemlig den eneste af modellerne, som bar modehusets signatur-logo på skjorten.

Hen over hele brystet på den kongelige model stod der DIOR, og det bar prinsen med vanlig afslappet og cool attitude.

Eftertragtet model

Modehuset har flere gange tidligere brugt den fotogene og flotte prins som model, og det var også hos dem, at prinsen debuterede som model for snart to år siden, i øvrigt også i Paris under modeugen, efter at have signet med Scoop Models.

Når prins Nikolai nærmest er blevet fast model hos Dior, er det, fordi chefdesigneren Kim Jones er vild med prins Nikolai – både hans udseende, attitude og ophav.

Ikke alene det kongelige ophav, men også den kendsgerning, at prinsen er halvt dansk.

Det er designeren nemlig også, for selv om Kim Jones er født i London, så var hans mor danskfødt, og hun ville have været stolt over at se en dansk prins gå modeshow for hendes søn.

Desværre døde designerens mor for år tilbage.

Hyggeweekend hos familien

Efter veloverstået arbejde, og inden prins Nikolai kunne gå på weekend, var prins Joachim og prinsesse Marie efter showet backstage og hilse på både Nikolai, designeren og de andre modeller.

Derefter kunne de alle tage hjem og holde weekend, som prins Nikolai i øvrigt tilbragte i Paris hos prins Joachim og familien, så prinsen havde mulighed for at hygge sig med sine mindre søskende, prins Henrik og prinsesse Athena.

Når prins Nikolai ikke arbejder som model, læser han Business Administration and Service Management på CBS i København.

Læs mere om: