Prins Harrys ekskæreste død
Den britiske medieverden er i chok efter en trist nyhed om et dødsfald.
Den britiske tv-vært Caroline Flack, som i en periode dannede par med prins Harry, er lørdag fundet død i sin lejlighed.
Hun blev 40 år, og hun tog sit eget liv.
Det skriver familien i en udtalelse, ifølge britiske medier som BBC.
Caroline vandt ”Vild med dans”
Caroline Flack startede som vært for den britiske udgave af realityprogrammet ”Love Island” i 2015.
Hun har også været vært på britiske 'X Factor', og i 2014 vandt hun også ”Strictly Come Dancing”, der er det britiske svar på ”Vild med Dans”.
Kæreste med Harry
Flack blev i 2009 af en veninde introduceret til prins Harry, og de to var i en periode kærester.
Det skrev hun om i sin selvbiografi ”Storm in a Cup”.
Flack fortalte I bogen, at hun og Harry svingede godt sammen, men at deres forhold måtte stoppe, da det blev offentligt kendt.