Fed fest med masser af X Factor på Bryggen
Lars ”Chief 1” Pedersen har for længst slået sit navn fast som en af dansk musiks store navne de seneste årtier, og da han fyldte 50 år, blev det fejret med manér på Guldsmeden Hotel på Islands Brygge i København.
Chief 1 og X Factor dommerne
Chief 1 tog sammen med sin kæreste Gitte imod alle de mange gæster, og blandt de inviterede var vennerne Remee og Lina Rafn.
Både Chief 1 samt Remee og Lina har en fælles fortid i X Factor, men deres venskaber går meget, meget længere tilbage.
Mens Remee og Lina Rafn var dommere, gjorde Chief 1 det godt i X Factor som hjælpedommer.
Hygge og god musik
I det hele taget var det et selskab med masser af udefinerbar udstråling, som var samlet til et brag af et 50-års party på Bryggen, hvor der var hygge, god musik og kulørte drinks i stride strømme.
Flere af gæsterne overraskede fødselaren med musikalsk optræden på scenen, og det var et hit.
Stemningen god fra start
Stemningen var fra start helt fantastisk til fejringen, som også havde deltagelse af store navne som Dan Rachlin, Philip Lundsgaard, Julie ”Blå øjne” Rugaard samt Jes Dorph-Petersen.