Utryg i huset: Derfor flytter Madeleine og familien
Prinsesse Madeleine, manden Chris O’Neill og børnene prinsesse Leonore, prins Nicolas og prinsesse Adrienne flyttede for knap halvandet år siden til solrige Florida.
Der flyttede de ind i en kæmpe luksusvilla, hvor børnene rigtig kunne boltre sig i den lækre pool. Nu er familien dog flyttet fra drømmehuset.
Følte sig ikke tryg
Årsagen til flytningen er, at familien sidste år havde indbrud i Miami-villaen. Efter den ubehagelige hændelse følte prinsesse Madeleine og familien sig ikke længere trygge i huset, og de har derfor fundet en ny bolig. Det bekræfter det svenske hofs kommunikationschef Margareta Thorgren til Svensk Damtidning.
Nu er prinsesse Madeleine, Chris O'Neill og børnene prinsesse Leonore, 6, prins Nicolas, 4, og prinsesse Adrienne på 2 år ved at finde sig til rette i deres nye bolig.