Læs også
Ari Behns 16-årige datter holdt hjerteskærende mindetale til sin fars bisættelse
De seneste måneder har ikke været lette for kong Harald og hans familie.
Kongen har i flere omgange været sygemeldt, så kronprins Haakon har måttet tage over for sin far.
I december kom så meldingen om, at kongens tidligere svigersøn, Ari Behn, havde taget sit eget liv efter længere tids kamp med psykisk sygdom.
Meldingen var naturligvis både et chok og en sorg for hele den norske kongefamilie, der nu står sammen om prinsesse Märtha Louise og Ari Behns tre døtre, Maud Angelica, Leah Isadora og Emma Tallulah.
Kong Harald har ingen officielle arrangementer i kalenderen på sin 83-års fødselsdag, så man kan håbe, at han har mulighed for at fejre i ro og mag med familien hjemme på kongeslottet i Oslo.