VIDEO: Prinsesse Marie på beskidt arbejde i Uganda
Prinsesse Marie er kommet på hårdt arbejde i Uganda, hvor de mange oplevelser og møder med befolkningen gør indtryk på prinsessen.
Og prinsesse Marie sparer ikke sig selv. Med stor energi, opmuntrende smil og utrættelig entusiasme kaster prinsessen sig ud i arbejdet for Folkekirkens Nødhjælp, kaldet DCA.
Så meget, at prinsessen på førstedagen trak arbejdshandskerne på i bogstavelig forstand.
Se med i videoen her, hvad det var for et flygtninge-projekt der var SÅ beskidt, at det krævede, prinsessen tog arbejdshandskerne på.
Prinsesse Marie er på et fem dage langt besøg i Uganda, hvor hun som protektor for Folkekirkens Nødhjælp skal se, opleve og sætte fokus på nogle af de mange projekter man arbejder med i de mest fattige og udfordrede dele af republikken.
I Uganda, der er et af verdens fattigste lande med godt 43 millioner indbyggere, lever mere end halvdelen af landets befolkning under FN's fattigdomsgrænse. Alligevel har landet modtaget 1,4 million flygtninge, som den i forevejen fattige og udfordrede befolkning, lever side om side med.
Hvordan de tjener til føden kan opleves i videoen her fra prinsessens første dag i Uganda.
Her til morgen flyver prinsessen til det nordlige Uganda for at se et fødevareprojekt, det lærer bønderne at dyrke bla søde kartofler som også når danske forbrugere. Følg prinsessens rejse her...