Familien fra Bryggen-stjerner med i Fangerne på Fortet
TV 3 vender snart tilbage med en ny sæson af det legendariske program ”Fangerne på fortet”, som senest blev sendt i 2009.
Og igen kan man glæde sig til at se en række modige, kendte danskere kaste sig ud i alskens udfordringer.
Stærke hold
TV3 har netop løftet sløret for endnu seks af deltagerne, og heriblandt er der flere stjerner fra ”Familien fra Bryggen”.
På et af årets hold kan man nemlig glæde sig til at se Geggo og Cengiz sammen med Didde. Deres modstanderhold består af Amalie Szigethy, Janni Ree og Frederik Fetterlein.
Tidligere er det også kommet frem, at Morten Kjeldgaard, Michael Olesen, Sofie Østergaard, Lars Rasmussen, Kristina ”Mulle” Kristiansen og Micki Cheng er blandt årets deltagere.
Værter i Fangerne på Fortet
Det er Camilla Ottesen og Joachim Boldsen, der er værter, mens Anders Lund Madsen er vismand.
Det er endnu ikke offentliggjort, hvornår den nye sæson af ”Fangerne på fortet” får premiere.
Der bliver kamp til strejen i "Fangerne på Fortet".