Læs også
Amalie Dollerup afslører: Sådan kom jeg med i Badehotellet
33-årige Amalie Dollerup elskede at spille rollen som Amanda i den nye sæson af ”Badehotellet”.
På spørgsmålet om, hvad der er hendes bedste minde fra sæson syv, er svaret klart:
- Det er, at jeg fik min søn. Der er ikke noget, der kan overgå det, fastslår Amalie Dollerup med et smil.
Amalie Dollerup og ægtemanden Andreas Jebro blev i juni 2019 forældre til sønnen August, og han var naturligvis med sin mor på arbejde i Risby Studierne.
- Det gik så godt med at få min mand Andreas og min søn med derud, og jeg kom igennem det på en god måde, fortæller skuespilleren og tilføjer:
- Det vil sæsonen altid bære præg af – at vi gjorde det sammen.