Godt nyt: Lars Høgh igen i bedring
Den tidligere landsholdsmålmand og målmandstræner, Lars Høgh har fået godt nyt. Efter at have kæmpet en sej kamp mod kræft i bugspytkirtlen, med efterfølgende spredning til leveren, er der nu godt nyt for den 61-årige målmand og far til tv-værten Josefine Høgh.
- Jeg har fået nogle tilkendegivelser fra de scanninger, jeg har fået lavet. De viser, at det går over al forventning, fortæller Lars Høgh selv i podcasten, Bech Bag Bolden.
Lars Høgh har siden han fik konstateret kræft tilbage i 2018 været åben om sin kræftsygdom og forløbet, der både har budt på kemoterapi og operation.
Lars Høgh har også haft flere gode ting at se frem til og glæde sig over under sit sygdomsforløb, bl.a brylluppet 28.december, hvor datteren tv-værten Josefine Høgh giftede sig med kollegaen, Lasse Sjørslev i Kerteminde på Fyn og hvor Lars Høgh fulgte sin datter til alteret.
- Det hjælper mig at jeg ikke er bange, og det hjælper, at jeg har et positivt livssyn. Jeg har masser af gode dage. Der er ingen, der skal have medlidenhed med mig. Jeg er god til at leve i nuet, siger Lars Høgh i podcasten med den gode nyhed.