DEJLIGT BILLEDE: Geggo og Alba på forsiden af ny bog
Stephanie Karma Salvarli, bedre kendt som Geggo, udkommer til maj med sin allerførste bog.
På sin Instagramprofil har Geggo afsløret, hvordan forsidebilledet ser ud, og det oser af kærlighed mellem mor Geggo og datteren Alba på fire år. BILLED-BLADET har fået lov til at dele det søde billede.
Den anden side af Geggo
Geggo er i dag, som hun selv beskriver det, en form for forretningskvinde, mor med stort M og en kvinde med ben i næsen.
Den nye bog rummer den anden side af Geggo, der er gravid med sit andet barn.
- Jeg har også været et forvirret kaos (lige præcis dét er jeg egentlig stadig til tider), med en sejlende økonomi, og ikke styr på noget som helst. I min bog lukker jeg jer helt derind hvor jeg aldrig har lukket jer ind før, skriver Geggo blandt andet på sin Instagram.