Læs også
Se billederne: Fyrstinde Grace af Monaco ville være blevet 90 år i dag
Frygten for covid-19 får nu også konsekvenser for fremtidig festivitas i Monaco.
Det skriver Hello Magazine.
Hoffet i Monaco oplyser, at det årlige Rose Ball, der er en kæmpestor begivenhed i det lille fyrstedømme, nu bliver udskudt på grund af hensynet til at mindske spredningen af coronavirus.
Gallafesten, der samler penge ind til velgørenhedsorganisationen Princess Grace Foundation, skulle have fundet sted 21. marts.
Hoffet meddeler, at man vil finde en ny dato afhængig af, hvordan situationen vedrørende coronavirus udvikler sig.
Rose Ball har været afholdt hvert år siden 1954, hvor fyrstinde Grace af Monaco grundlagde den storslåede fest.