Preben Kristensen giver sig selv stor fødselsdagsgave
- Jamen se nu, hvor solen skinner. Det er jo kun fordi, jeg har fødselsdag, lyder det med et grin fra Preben Kristensen, da BILLED-BLADET fanger ham på mobilen for at ønske tillykke med dagen.
14. marts er nemlig Prebens 67 års fødselsdag.
Trods de mørke corona-skygger, der ligger over vores land, glæder den populære skuespiller sig over det flotte vejr.
En dejlig el-cykel
- Jeg har lige hentet den gave, jeg har givet mig selv. Det er en dejlig el-cykel, jeg har ønsket mig i årevis, fortæller Preben Kristensen med begejstring i stemmen.
Fødselsdagsbarnet har nemlig fået en Høvding cykelhjem - en dem med indbygget airbag - af sin gemal, frisør og makeup-artist Søren Hedegaard.
- Så NU skulle det altså være med den cykel! Og jeg har besluttet ikke at spare, men købe en rigtig god cykel, som jeg kan have glæde af i mange år.
Cykeltur i det gode vejr
- Og om lidt skal Søren og jeg ud at cykle en tur i det gode vejr.
Nogen stor fest skal der ikke være hjemme hos Preben og Søren.
Ægteparret følger naturligvis myndighedernes opfordringer om blandt andet ikke at forsamles unødigt.
Ja de kan lide østers
- Jeg har været i Irma i dag og købe østers - de var billige. Det kan jeg lide, og det er lige det, jeg har lyst til på min fødselsdag.
- Jeg skyndte mig ind og ud og har vasket og sprittet bagefter, forsikrer Preben Kristensen.
Vi skal hjælpe hinanden
- I dag var alt stille og roligt i supermarkedet. Det var dejligt og er forhåbentlig tegn på, at folk ikke længere hamstrer løs.
- Vi skal passe på hinanden og hjælpe hinanden. Især de næste uger er kritiske, så det er vigtigt, pointerer fødselsdagsbarnet.
Hyggelig fødselsdag
- Jeg skal nok få en hyggelig fødselsdag. Det bliver helt stille og roligt. Søren og jeg skal bare hygge os. Det bliver fint.