Prinsesse Madeleine hylder sårbar pige
Sveriges prinsesse Madeleine hylder den seksårige pige Nova från byen Partille.
Nova har en alvorlig lungesygdom, og hun er derfor særlig sårbar i denne tid med corona-smitte i samfundet.
Madeleine er glad for gode råd
På Instagram kommer den lille pige med gode råd om god håndhygiejne, og prinsesse Madeleine hylder Nova for indsatsen og opfordrer alle til at følge de gode råd.
Virus farlig for svækkede børn
Coronavirus er specielt farligt for ældre mennesker og også for børn og unge, som i forvejen er syge og svækkede.
Netop den sidste gruppe af udsatte sætter Sveriges prinsesse Madeleine fokus på via de sociale medier.
Prinsessen sender en hilsen
Madeleine skriver, at corona-problematikken påvirker os alle i denne tid.
- Jeg vil sende en særlig hilsen til alle børn i Sverige i ”Min Stora Dag” målgruppe. Jeg ved, at mange af jer lige nu har det ekstra svært, når I må blive hjemme på grund af øget smitterisiko og infektionsfare, lyder det fra prinsessen på Instagram.
Protektor siden 2001
Organisationen ”Min Stora Dag”, som prinsessen nævner, er blevet til for at opfylde ønsker for børn med alvorlige sygdomme og diagnoser, og lige siden 2001 har prinsesse Madeleine været protektor for organisationen.