Her kan Mary og Frederik og børnene trække frisk luft
Det er vigtigt at holde sig i god form og få lidt frisk luft midt i den udfordrende tid med coronakrise.
Danske familier over hele landet benytter deres haver eller gårdområder til at gå lidt udenfor og få frisk luft, og også kronprinsfamilien har mulighed for at gå udenfor på deres privatadresse og trække frisk københavnerluft.
Kronprinsfamilien på Amalienborg
Mary og Frederik og deres fire børn prins Christian, prinsesse Isabella, prins Vincent og prinsesse Josephine kom for et par uger siden hjem fra den friske Alpe-luft i Verbier i Schweiz, og nu befinder hele kronprinsfamilien sig hjemme på Amalienborg i lejligheden i Frederik VIII’s Palæ.
God mulighed for at boltre sig
Bag kronprinsfamiliens fine Amalienborg-palæ er der en stor have, hvor der er god mulighed for at boltre sig.
Her har Mary og Frederik og deres børn leget mange gange, og det er der også mulighed for nu i det fine vejr.
Mary og Frederik på havetrappen
Det var netop på trappen ud til den hyggeligt anlagte have ved Frederik VIII’s Palæ, at hele kronprinsfamilien poserede med deres løbesko, da de forleden udsendte en meddelelse på de sociale medier om udsættelsen af Royal Run-motionsløbet fra juni til september.
Det hele spirer i haven
På billedet sidder Mary og Frederik sammen med Christian, Isabella, Josephine og Vincent med ansigtet ud mod deres have, hvor det hele spirer i disse dage, og hvor de altså kan komme ud i fred og ro og nyde vind og vejr.
Godt for den mentale sundhed
Det kan være rigtig godt for både den sociale og mentale sundhed at komme ud i den friske luft, understreger Friluftsrådet, der opfordrer alle til at gøre det til en fast rutine at komme udenfor hver dag, hvis det er muligt.