Tv-producent Camilla Miehe-Renard: Spørg Charlie passer på sine ældre
Camilla Gohs Miehe-Renard
Foto: Hanne Juul
Ved de kommende optagelser til ny sæson af TV 2s ”Spørg Charlie” er produktionen opmærksom på de ældre medvirkende.
I løbet af foråret er det planen at gå i gang med optagelser af en ny sæson ”Spørg Charlie”.
Naturligvis forudsat at det er forsvarligt og i overensstemmelse med de udstukne restriktioner.
Fokus på Corona
- Vi har selvfølgelig fokus på den aktuelle situation med corona-smittefaren, forsikrer tv-producent Camilla Miehe-Renard fra produktionsselskabet Monday. - Og vi er naturligvis også opmærksomme på, at vi har nogle ældre deltagere i programmet, tilføjer Camilla Miehe-Renard.