Mary, Frederik og børnene kan håbe på god dansk sommer
I hele Danmark er der i denne tid fuld fokus på at komme så godt gennem corona-krisen som overhovedet muligt.
Mens vi alle forsøger at tackle corona-situationen på den af myndighederne anviste måde, kan man så småt måske begynde at se frem til en forhåbentlig god sommer.
Isabella og Christian på Amalienborg med familien
Prinsesse Isabella, prins Christian, prins Vincent og prinsesse Josephine er lige nu sammen med deres forældre kronprinsparret hjemme på Amalienborg.
Her får børnene fjernundervisning fra deres skole, mens kronprinsesse Mary og kronprins Frederik passer deres arbejde hjemme fra Frederik VIII’s Palæ.
Skoleferie fra 1. juli
Ifølge børnenes skole, Tranegårdskolen i Hellerup, kan eleverne ifølge årsplanen gå på sommerferie fra onsdag den 1. juli.
Herefter plejer kronprinsfamilien stille og roligt at pakke kufferterne og søge til Sønderjylland og Gråsten Slot, og det håber man naturligvis også på at gøre i år.
Det er altid skønt for især Mary og Frederiks børnefirkløver at være i Gråsten, hvor de kan hygge sig, ride i skoven og spille fodbold i haven, ligesom mange af de lokale børn gør i de lune måneder.
Fætter har fødselsdag
Denne sommer byder også på en markant fødselsdag i den royale familie.
Isabella, Christian, Josephine og Vincents fætter prins Felix fylder 18 år den 22. juli, og det skal naturligvis markeres.
Det kan blive en rigtig fin sommer
Der er med andre ord, hvis coronakrisen løses forinden, lagt op til en god dansk sommer for de kongelige og for alle danskere i øvrigt.