Populært tv-program laves om: Se hvad der sker med "Lægens Bord"
Programmet "Lægens Bord", der hver gang følges og ses af mere end en halv million seere, slutter i sin nuværende form, og fremover bliver udsendelsen ikke, som nu, sendt fire gange om ugen. Fra torsdag 9. april kommer "Lægens Bord" kun én gang om ugen.
- Til gengæld bliver det bedre "Lægens Bord", lover Peter Qvortrup Geisling, der er manden bag det populære program, som blev "støvet af" og genopfundet i anledning af Corona-krisen.
- Men vi er ved at være der, hvor folk rent fakta-mæssigt er helt med. De ved efterhånden alt om Corona og smitte, så nu skal det også handle om andre ting. Men altid med seernes spørgsmål som den vigtigste ingrediens, siger Peter Qvortrup Geisling, der fortæller, at det nye "Lægens bord" fortsætter indtil Corona-krisen er overstået .
Folk skal være trygge
- Vi sender indtil folk er trygge, siger Peter Qvortrup Geisling og fortæller, at udsendelserne fremover f.eks vil vise, hvad der sker fra man f.eks får taget en "smitte-prøve" til den endelig diagnose.
Peter Qvortrup Geisling mener, at de kommende dage er afgørende for, hvornår regeringen slækker på de udstukne linier.
- Vi står hele tiden i en ny problemstilling, når det gælder Corona, for det kan også give problemer, hvis for få bliver smittet. Vi skal helst ende med at godt 3,5 million smittede danskere, og helst dem, der unge, sunde og raske, for så får vi begrebet "Flok-immunitet". Det vil betyde, at presset på sundhedsvæsenet ikke bliver for stort, siger tv-lægen, der altså kan ses hver torsdag aften fremover.