I en svær tid: Victoria og Daniel er ved hinandens side
Kronprinsesse Victoria og prins Daniel har siden deres bryllup i 2010 været et stærkt team både privat og arbejdsmæssigt.
Således også under den aktuelle corona-situation, hvor kronprinsesse Victoria og prins Daniel flere gange har været på job sammen.
Arbejder hjemmefra
I begyndelsen tog de ud sammen for at støtte op om corona-indsatsen, mens de nu ser ud til at arbejde hjemmefra ligesom mange andre kongelige.
Senest deltog kronprinsesseparret hjemme fra Haga slott i et onlineseminarium om det nye coronavirus, der var arrangeret af Studieförbundet Näringsliv och Samhälle.
Under seminariet fortalte et panel om coronapandemiens kortsigtede og langsigtede effekter på liv og sundhed samt effekterne på økonomien og erhverslivet.
Fredag venter der endnu mere hjemmearbejde for parret, når de skal på digitalt besøg ved medicintekniska företaget Getinge.