7. apr. 2020
Af John Lautrup

Mette Frederiksen: Bryllupsdatoen er sat

Mette Frederiksen og Bo Tengberg.
Mette Frederiksen og Bo Tengberg.
Foto: Alex Tran
Mette Frederiksen måtte sidste sommer udskyde sit bryllup med filmfotograf Bo Tengberg til i år. Statsministeren vil ikke svare på, om en ny udskydelse bliver aktuel på grund af coronakrisen, fremgår det af eksklusivt interview i BILLED-BLADET.

Mette Frederiksen, 42 år, havde sidste år glædet sig til et sommerbryllup med filmfotograf Bo Tengberg, 55 år, men så kom valgkampen og hendes indtog i Statsministeriet i vejen.

I et eksklusivt interview med BILLED-BLADET er hun ikke meget for at svare på, hvorvidt coronakrisen tvinger parret til en ny udsættelse.

- Det har vi slet ikke kigget på endnu. Datoen er sat, men jeg har slet ikke noget at sige til det nu, udtaler hun.

Mette Frederiksen bor til daglig sammen med Bo Tengberg og deres fem sammenbragte børn i Hareskoven nord for København. Dem kan hun stadigvæk kramme, men hun ser frem til at få kredsen udvidet. Hun er ikke i tvivl om, hvad hun glæder sig til, når krisen en gang er overstået.

- At give et kram til dem, jeg savner. Men mit bedste bud er, at der kommer til at gå noget tid, siger hun.

Læs det eksklusive interview med statsminister Mette Frederiksen i BILLED-BLADET, som kan købes fra tirsdag den 7. april.

https://imgix.billedbladet.dk/webgrafik_bb15-forsider.jpg
Foto: BILLED-BLADET

Læs mere om: