Mikkel Hansen er glad for sin beslutning
Danmarks bedste håndboldspiller Mikkel Hansen har for længst sammen med sin forlovede Stephanie Gundelach og deres lille søn Eddie Max forladt Frankrig og deres lejlighed i Paris til fordel for Danmark og en hverdag i coronakrisen i et sommerhus langt væk fra storbyen.
Mikkel Hansen er i sommerhus
Den lille familie tackler den svære tid med corona-rudfordringer i sommerhuset, hvor de har god mulighed for at komme lidt udenfor og nyde den friske luft.
Det fortæller Mikkel Hansen om i podcasten TV 2 Håndbold.
Godt at komme hjem til Danmark
Mikkel fortæller i podcasten blandt andet om, at han og familien, der til daglig bor i Paris, fordi Mikkel spiller i storklubben Paris Saint Germain, ikke havde lyst til at blive i den franske hovedstad uden mulighed for at komme ud i lang tid.
Derfor er Mikkel og Stephanie glade for, at de besluttede at rejse fra Frankrig, inden Paris lukkede ned.
Svært at komme udenfor i Paris
Den danske håndboldspiller fortæller i podcasten også, at situationen i Paris nu er sådan, at det kan være en udfordring at komme ud og løbe en tur for at holde håndboldformen ved lige.