Søndag 5. april blev Mads Madsen fejret med kage og klatrestativ.
34-årige Laila Friis-Salling, der i 2018 deltog i ”Vild med dans” sammen med Morten Kjeldgaard, holdt søndag 5. april fødselsdag for sin forlovede.
Mads Madsen blev 28 år, og i dagens anledning havde Laila Friis-Salling sørget for både kagemand og lagkage. BILLED-BLADET har fået lov til at vise de fine billeder af lækkerierne.
- Mads fik også morgenmad på sengen. Min mor var her, og Mads' forældre kom forbi med boller, som vi så spiste udenfor med afstand, fortæller Laila.
Ikke hjemmelavet
- Mange har rost mig for kagemanden, men jeg har altså ikke selv lavet den, indrømmer Laila Friis-Salling og griner. Gave var der også sørget for. Når baby kommer
- Jeg havde købt et klatrestativ til udendørs træning, nu hvor træningscentrene er lukkede. - Og det er jo også fint, når baby er kommet, at Mads bare kan træne udendørs. Og så kan jeg også selv bruge det, når jeg skal i form igen, mener Laila Friis-Salling. Til maj bliver hun og Mads Madsen forældre for første gang og venter en lille pige. Læs også
VILD MED DANS: Laila og Morten kede af udstemning
Glæder os helt vildt
Parret er netop flyttet i hus i Holbæk, og fødslen skal finde sted på Holbæk Sygehus. - Og vi glæder os helt vildt til at se vores datter. Hun er meget aktiv inde maven, lyder det fra den kommende mor. Den bedste gave
"Har allerede fået de dejligste gaver, men den bedste gave af dem alle befinder sig lige nu i maven på min kommende hustru", forsikrer Mads Madsen i et opslag, som Laila deler på Facebook, som BILLED-BLADET har lov til at citere fra.