Se billedet: Sådan bliver Janni Pedersen sminket inden TV under corona
Rutinerne i makeup-stolen har ændret sig for tv-værterne i denne corana-situation, og Janni Pedersen og de andre TV 2 News-værter skal selv lægge makeup.
- Vi får vejledning af vores makeupartister, som står i baggrunden og siger, hvis den mørke øjenskygge skal lige lidt højere op på øjenlåget, fortæller Janni Pedersen til BILLED-BLADET.
En udfordring
- Mange af de kvindelige værter på News går ikke med sminke til daglig, så nogen af os er udfordret. Tingene gøres på denne måde, fordi der på TV 2 News er flere værter og andre mennesker, der kommer ud og ind af røret, så derfor er der disse sikkerhedsforanstaltninger, siger Janni Pedersen.
Venter med vikartjans
- Det giver nogle sjove situationer, som vi griner lidt af, lyder det fra TV 2 News-værten, som ligeledes grundet corana-situationen har måttet vente med premieren som vært på TV 2’s ”Go’morgen Danmark”. Her bliver Janni Pedersen vikar for Louise Wolff, der er på barselsorlov.
Se fotos, som BILLED-BLADET har fået lov til at bringe fra Janni Pedersens Instagram-profil, hvor TV 2 News-værten har sminket sig selv med kyndig vejledning fra makeup-artisten.