Krimistjernen fra Hercule Poirot: Sådan ser han ud i dag
Krimielskere verden over kunne i 24 år følge britiske David Suchet i rollen som detektiven Hercule Poirot i tv-serien af samme navn.
Serien genudsendes i øjeblikket på DR1, og her kan seerne følge den belgiske mesterdetektiv, mens han løser svære mordgåder.
David Suchet landede rollen i 1989, og det sidste afsnit blev sendt i 2013. Serien er baseret på Agatha Christies berømte romaner og noveller om den fiktive detektiv Poirot.
Gråt hår og skæg
Skuespilleren David Suchet er i dag blevet 73 år, og han kan den 2. maj fejre sin 74-års fødselsdag.
Det sorte hår er blevet gråt, men han har stadig skæg – bare ikke Poirots perfekte og velplejede moustache.
Kærlighed og karriere
Siden David Suchet sagde farvel til sin elskede karakter Hercule Poirot, har han medvirket i flere film og serier.
Privat har David Suchet i 44 år været gift med skuespilleren Sheila Ferris. Sammen har de børnene Robert og Katherine, der blev født i henholdsvis 1981 og 1983.
Her ses "Hercule Poirot"-stjernen med sin hustru siden 1976, Sheila Ferris.