Dronning Margrethe 80 år: Se de nye historiske billeder
Det er historiske billeder, kongehuset har offentliggjort i anledning af dronning Margrethes 80-års fødselsdag den 16. april 2020.
80-års fødselaren fejrer nemlig sin runde dag med en portrætserie, hvor majestæten er fotograferet sammen med sin ældste søn, kronprins Frederik, 51, og hans ældste søn, prins Christian,14, hjemme på Amalienborg.
De flotte kunstfotografier af den kongelige trio er historiske, fordi det er tre generationer samlet på et billede - én nuværende regent og to fremtidige.
Med 66 års forskel mellem den ældste, dronningen, og hendes barnebarn, prins Christian.
Dronning Margrethes stolthed over "sine drenge" er ikke til at tage fejl af. Ikke alene står dronningen midt i sit eget familiefoto, dronningen står også midt i historien. Både sin egen som regent gennem 48 år og den fremtidige med kronprinsen som sin efterfølger og senere prins Christian.
Billederne er taget af fotografen Per Morten Abrahamsen, og du kan se alle de nye billeder i det nye nummer af BILLED-BLADET, der er på gaden torsdag den 16. april.