24. apr. 2020
Af Laura Dalgård Hansen
Bubber er blevet far
Bubber i sin velkendte posering.
Foto: Hanne Juul
Bubber og kæresten Signe Rossing blev onsdag forældre til deres første fælles barn.
Bubber er blevet far til fire, for onsdag nedkom hans kæreste, Signe Rossing, med en velskabt dreng.
Det skriver ugebladet HER&NU, og Bubber bekræfter den glædelige nyhed over for BILLED-BLADET.
- Alt gik godt. Det kunne ikke være bedre. Det blev en dreng, og han er sød og skøn. Han målte 53 centimeter og vejede 3.550 gram ved fødslen, fortæller Bubber til HER&NU.
Held i uheld
Egentlig skulle Bubber, 55, have turneret rundt med Cirkus Arena i disse uger, men på grund af coronakrisen kunne han alligevel være hjemme, da den lille ny kom til verden.
- Det var held i uheld for mig. Jeg skulle jo have været væk med arbejde, så det er da positivt, at jeg kunne være der, siger Bubber.
Han har i forvejen tre børn, og det samme har Signe Rossing.