25. apr. 2020
Af Marianne Singer

Nyt farverigt portræt af dronningen vækker glæde

dronning margrethe
Dronning Margrethe.
Foto: Hanne Juul
I anledning af dronning Margrethes 80-års dag er der blevet udgivet et nyt frimærke, der viser dronning Margrethe i grønlandsk nationaldragt.

Dronning Margrethe er blevet hyldet og fejret stort i forbindelse med sin 80-års fødselsdag de 16. april.

Også Grønland, som dronning Margrethe har et helt særligt og tæt forhold til, har hædret dronningen på flot vis.

Iført nationaldragt

På kongehusets hjemmeside kan man således se et nyt og farverigt frimærke udgivet i Grønland, der er prydet med dronningens portræt.

"Gennem tiden har Hendes Majestæt Dronningen været motiv på en række grønlandske frimærker, og i anledning af Majestætens 80-års fødselsdag er der i Grønland udgivet et nyt frimærke.⁣

Det nye mærke er udgivet af det grønlandske tele- og postselskab TELE-POST og viser Dronningen iført grønlandsk nationaldragt. Portrættet er malet af den grønlandske kunstner Aka Høegh.⁣" skriver kongehuset på deres Instagram-profil.

Vækker begejstring

Det nye frimærke vækker begejstring blandt følgerne, der både kalder det smukt og flot.

Også i Danmark blev der udgivet nye frimærker i anledning af den runde dag.

Blandt andet udgav Postnord et miniark med vigtige nedslagspunkter i Dronningens liv, udvalgt blandt andet af Dronningen fra Amalienborgs private fotosamling.

https://imgix.billedbladet.dk/hm-dronningen.jpg
Foto: Postnord

Oftest portrætteret

Postnord skrev tidligere i år, at dronning Margrethe er den monark, der oftest har været portrætteret på danske frimærker.

I alt er det blevet til ikke færre end 158 frimærker skabt ud fra 26 forskellige malerier, tegninger og fotos.

Læs mere om: