Schmeichel afbrød familiemiddag: Jeg var et nervevrag!
Kasper Schmeichel har midt i udfordrende tid med coronakrise holdt sig i gang med hjemmetræning og med at medvirke i interview i forskellige engelske sportsmedier.
Danmarks bedste fodboldmålmand medvirkede forleden i den tidligere fodboldstjerne Peter Crouchs podcast ”That Peter Crouch Podcast”, som BBC står bag.
Kasper Schmeichel med i podcast i England
I den særlige udsendelse fortæller Kasper en bemærkelsesværdig historie fra maj 2016, da han og konen Stine og børnene var ude for at spise i Leicester by, hvor Kasper spiller for den lokale klub.
Afgørende kamp i tv
Netop denne aften var stillingen inden sæsonens sidste runde af Premier League således, at Leicester City førte ligaen foran rivalerne fra Tottenham Hotspur, som samtidig med Schmeichels familiemiddag skulle spille en vigtig kamp.
Hvis Tottenham tabte kampen, ville Kaspers Schmeichel og hans holdkammerater fra Leicester City højst overraskende være engelske mestre.
Kasper turde dog ikke se den afgørende kamp mellem Tottenham Hotspur og Chelsea på tv, så han tog med familien på restaurant for at få det hele lidt på afstand.
Stor betydning
Middagen med familien var ikke særlig vellykket, fordi Kasper hele tiden tænkte på den kamp, som blev vist på tv, og som havde så stor betydning for ham selv og hans klub.
Måtte tage hjem
Kasper Schmeichel indrømmede, at han den aften var et nervevrag, og derfor måtte familien afbryde middagen og i stedet tage hjem til deres hus tidligere end planlagt.
Det fortæller Kasper Schmeichel i ”That Peter Crouch Podcast”, i hvilken han selvfølgelig også fortæller slutningen på historien.
Stine morede sig
- Jeg var et nervevrag i restauranten, og min kone morede sig meget over det, lyder det fra Kasper, som altså med frue og børn tog hjem, og så kunne en neglebidende Schmeichel se den sidste halve time af Tottenham-kampen, som kunne give Leicester pokalen.
Schmeichel blev mester
Tottenham med landsholdshelten Christian Eriksen på holdet førte komfortabelt 2-0. men London-klubben endte med at tabe 2-3, og det betød, at Kasper Schmeichels Leicester vandt klubbens første mesterskab i Premier League.